|
|
JYDSKE VESTKYSTEN AABENRAA / TØNDER
PETANQUE
De har styr på kuglerne For medlemmer af Alliance Francaise er petanque ikke blot kunsten at få to kugler så tæt på hinanden som muligt. Det er også god rødvin og baguetter. De mødes helst hver søndag på banerne bag Aabenraa Svømme- og Idrætscenter.
Det gør ikke så meget, at det ikke er en rigtig petanquebane. Gruset er fint som underlag, og det er alligevel samværet og det franske præg der betyder noget. Her spiller, fra venstre, Else Hviid, Arne Knudsen, Else Oltmann og Franz Jøhnk.
En fornemmelse for kugler
For medlemmerne af Alliance Francaise er petanque ikke blot kunsten at få to kugler så tæt på hinanden som muligt. Det er også god rødvin og baguetter.
AFKASPER SKOVSE
AABENRAA: Der er to slags
petanquespillere. Dem, der placerer deres kugle godt op af den lille kugle,
kaldet grisen, og så dem der bomber de andres kugler væk, sa de selv kan
komme til. I Frankrig er petanque en kulturel videnskab for sig selv, med hidsige diskussioner i parkerne, på vejene og på torvet, over hvem der har fået kastet sin store kugle nærmest grisen. Hos de ni medlemmer af Alliance Francaise i Aabenraa er diskussionerne på grusbanen bag Aabenraa Svømme- og Idrætscenter mere afdæmpede. For godt nok er de alle fransksindede, og taler, læser og spiser fransk. Men de er også sønderjyder. - Ud over fransk kan vi også sønderjysk, pointerer Else Oltmann. Sønderjysk er da også det sprog, der følger kuglernes flugt igennem luften, og kommenterer fejlslagne kast og de små klik der kommer, når en kugle får skubbet en anden væk. Eller hvis der er uenighed om placeringen. - Enhver kan da se, at vi ligger nærmest.
Arne Knudsen er ikke i tvivl. Og han lader sig kun nødigt overtale,
selv om målebåndet - Så skidt da, lad dem få det point. Vi vinder alligevel. For petanquespillerne er søndagsspillene en dejlig måde at være sammen med lige sindede. Først spilles der en halvanden times tid, og så står den på rødvin og baguetter bagefter. For Alliance Francaise er ikke kun petanque, så spillerne ser det ikke som et problem, at de ikke har en fast bane eller er medlem af DGI. Så længe de har det sjovt, og kan hygge sig sammen, spiller de. Derfor mødes de også i vintermånederne. - Ok, det kan nappe lidt i fingrene, når det er frostvejr. Men vi spiller, så længe vi kan, fortæller Karl Christian Petersen. - Man kan jo altid tage handsker på.
|
|
