Alliance Française Aabenraa

Sæson 2004-2005



Velkommen til sæsonen 2004 - 2005


Vi glæder os i bestyrelsen over at kunne præsentere det endelige Program for det kommende efterår og foråret 2005.


Vi starter med den altid festlige og hævdvundne sommerfrokost med Pétanque i Johanne Davids have, Søndag d. 29.august 2004, kl.13.
Dagen er ændret til en søndag af praktiske grunde.
Husk tilmelding i god tid, senest en uge før, til Gerda Jøhnk.
Musikken og foredraget herom er planlagt ud fra festligholdelsen
af Charles Aznavours
80 års fødselsdag i år.
Michel Fournier vil underholde os om denne dejlige trobadour
og hans liv og få os til synge med på nogle af hans viser.


4 nye spændende film er bestilt hjem via vort gode samarbejde med Kino i Aabenraa og til meget fordelagtig entré for vore medlemmer.


arrangementsiden finder I oversigten over sæsonens arrangementer.


I sæsonen 2004 - 2005 er formanden Vibeke Lildholdt, udstationeret
På Grønland, og næstformand Inger Muusmann overtager arbejdet i den tid.


Tak til bladets annoncører, som bidrager væsentligt til, at vor økonomi kan
løbe rundt.
A bientot, å tous et å toutes!


Kontingent:

enkelte: 100 kr.
familie: 150 kr.
gymnasieelever gratis

Le comité.

Tidsskriftet "Ecoute" cirkulerer fortsat bland de medlemmer, der ønsker. Husk venligst at sende det videre hurtigst muligt!



Alliance Française.


Foreningen Alliance Française blev stiftet i Paris i 1883, med det formål at udbrede kendskabet til fransk sprog og kultur i udlandet og knytte venskabsbånd mellem Frankrig og andre lande. Den første Alliance Française i Danmark blev stiftet i København i 1884, og nu er der fjorten, spredt ud over hele landet. Det er foreninger, som udøver deres virke gennem møder og samvær, hvor interessen for fransk sprog og kultur danner rammen-ofte på fransk, men også på dansk.


Til toppen

 

E-Mail til Alliance Française Aabenraa
Webmaster: Karsten Jøhnk for Alliance Française Aabenraa